Archive for august, 2012

15.08.12

Lynkeus

Lynkeus, fra gr. lynx, ”gaupe”, var én av argonautene, utmerket av overnaturlig synssans.

Apollonios Rhodios, Argonautika 1.151–55:

*

Ogsaa Aphares’ sønner, den trodsige Idas og Lynkeus
kom fra Arenes stad. Paa drabelig styrke de begge
kjækt sig forlod, og desuden de skarpeste øjne af alle
Lynkeus besad, saafremt da det sagn er sandhed, att denne
mand formaa’de at se selv dybt under jorden med lethed.

(gjendiktning: C. P. Christensen Schmidt)

*

Hos Goethe er Lynkeus blitt tornvakter, nemlig i Faust II og dette dikt, «Tårnvaktaren Lynkeus», tonesatt av Schumann:

*

Mitt kall er å skode,
mitt liv er å sjå.
Slik fikk eg den nåde
i tårnet å stå.
Eg skodar det fjerne
og det som er nært,
ser måne og stjerne,
får rådyret kjært.
I alle ting ser eg
guddommeleg glans,
og lys-verda gler meg
og skjerpar min sans.
Å, augo som gav meg
all lykke till del,
kva enn de har skoda,
det gjorde meg sæl.

(gjendiktning: Åse-Marie Nesse)

*

Zum Sehen geboren,
Zum Schauen bestellt,
Dem Turme geschworen,
Gefällt mir die Welt.
Ich blick’ in die Ferne,
Ich seh’ in die Näh’
Den Mond und die Sterne,
Den Wald und das Reh.
So seh’ ich in allen
Die ewige Zier,
Und wie mir’s gefallen,
Gefall ich auch mir.
Ihr glücklichen Augen,
Was je ihr gesehn,
Es sei wie es wolle,
Es war doch so schön.

Reklamer