Claus Frimanns poetiske allegori over grunnleggingen av Bergen Museum føyes herved til vår samling bergensiana.
26.04.11
Stravinskijs Oedipus Rex på Festspillene
Per epost fra Knut Arntzen / Hjørdis Losnedahl:
Oedipus Rex – tragedien over aller tragedier, som har kastet lys og skygge over to tusen års europeisk kulturhistorie, settes i år opp på Festspillene i Bergen. 25. mai er åpningsdagen for Festspillene, og da er det også premiere på Oedipus Rex. Igor Stravinskijs monumentale musikkteater fra 1927 blir ansett for å være en av de mest sentrale operaene fra forrige århundre. Regi er av Erik Stubø, og dette er hans debut som operaregissør.
Teksten av Jean Cocteau er på latin [overs. fra Cocteaus fransk av Jean-Guenolé-Marie Danielou S.J.], mens fortellerrollen er oversatt til norsk av Jon Fosse. Forestillingen spilles også fredag 27. mai kl. 19.30. Innføringsforedrag til begge forestillinger er ved Arild Linneberg kl. 18.45, og er inkludert i billetten.
Fra Wikipedia:
Oedipus rex was written towards the beginning of Stravinsky’s neoclassical period. He had considered setting the work in Ancient Greek, but decided ultimately on Latin: in his words “a medium not dead but turned to stone.” A note in the score warns against ecclesiastical pronunciation and hard k replaces c in the first utterance of the chorus: “Kaedit nos pestis”.
20.01.11
Bang i Bergen
Herman Bang, fra Ti Aar (1891); Værker i Mindeudgave Bd. 6:
Bergenserne er jo de bratte Svingningers Folk, som alle har noget af Skuespillernes ujævne Stemningsbevægelighed i sig. Hver Bergenser er født Aktør. Her bliver som i Syden hver Samtale mellem to eller tre uvilkaarlig Aktion. Kun her bliver i Norden hver Stilling af en Kvinde ubevidst Plastik. Hver hastig Gruppe under en Flok Gadedrenges Leg bliver her Maleri.
Den, der har været i Bergen, forstaar, at for den store Søn af denne By maatte alting forme sig til Optrin, Scener, Skuespil.
Og den, der færdes længe her, synes, at rundtom træffer han endnu efter et Par Seklers Forløb lyslevende alle disse Skuespils Personer. Jeppe er næppe helt den danske Bonde, langt mer maaske den norske Stril. Naar Strilen ved Fiskebryggen hen mod Aften sløv og forast ludede paa Toften i sin Baad, saá jeg som levende en Phisters store Holbergbillede. Og om Morgenen, naar alle Byens Tjenestetøse paa Torvet hidsigt købslaar og forslagent gantes, hører man i Kor rapt de hundrede Perniller. Og Mesterens Frimodighed lever her endnu paa mangen Magdelones snakkeglade Læber. Den stædige Jeronimus ryger i Bergensiske Fædres Skikkelse den Dag idag Pibe udenfor sit Hus.
Naar man kender Bergen, ser man, i hvilken Grad Ludvig Holberg var Bergenser; og man vinder den Overbevisning, at endnu ingen Forsker i tilstrækkeligt Maal har ført ham tilbage til hans Hjem.
Her er ikke Hot Niels Klims Hule. Her er hans Skuespils Moderjord, og her lever endnu [1891] de Holbergske Mennesker.
Klassisk relevans? Se Ludvig Holberg, klassisistisk komediforfatter i tradisjon fra Molière, Terents, Plautus, Menander. Han skrev bl.a. en Ulysses von Ithacia (opf. 1724). Ikke mist denne webbutstilling med Holbergskuespiller fra attenhundretallet.
02.12.10
Eksamenstid
Fra Lorentz Dietrichsons memoarer bd. I (1896) s. 26–27:
Bergens Latinskole havde Renomé som en god Skole under Rektor Holmboes Ledning. Skjønt P. A. Jensen i sine ”Autobiografiske Optegnelser” i ”III. Nyhedsbl.” 1863 giver ogsaa Skolens ældre Periode et godt Lov, og skjønt Rektor Arentz’s Navn jo er høit anseet, var det dog de forunderligste Historier, der i min Barndom fortaltes om den forrige Generation af Skolens Lærere.
Den Gemytlighed, der udmærkede hin Tids Skoleliv kan bedst karakteriseres ved et Par Exempler.
Jeg erindrer saaledes at have hørt en endnu levende, høit bedaget Prest H. fortælle følgende Historie fra sin Skoletid: Den saakaldte Halvaarsexamen holdtes dengang efter Juleferien. En gammel Adjunkt ved Skolen, M., pleiede i Julen at gjæste H.s Forældre paa Landet, hvor Sønnen naturligvis opholdt sig i Ferien. Adjunkten var en meget slet L’hombrespiller, Skoledisciplen var derimod ligesaa dreven i dette ”Fag”, som tynd i Adjunktens, der gjerne havde sin unge Elev staaende bag Stolen som sin Assistent og Raadgiver under Spillet. Dette gik et Par Aftener, men den tredie Aften saa M. sig forgjæves om efter sin fidus Achates, som da maatte hentes. Han kom, men med den Underretning, at han ikke længer kunde gjøre Tjeneste, da han maatte ”læse paa Græsken”. ”Aa – sk… med Græsken”, sagde Adjunkten, ”vi skal altid komme af det med Græsken!” Saaledes gik det Aften efter Aften hele Julen igjennem; Eleven maatte ”læse paa Græsken” og Læreren sagde ”Sk… i Græsken – vi skal altid komme af det med Græsken!” Endelig var Ferien forbi, og Lærer og Elev vendte tilbage til Skolen. Dagen før H. skulde op i Græsk, gik han hen til Adjunkten, bankede paa og fortalte i meget bevægede Ordelag, at Hr. M. vidste jo, hvor daarligt det stod til med hans Græsk. ”Det kan jeg ikke hjælpe – ”, sagde M. ”Du maa kunne Dine Ting, min Dreng, Du skulde læst i Ferien istedetfor at dovne”. ”Ja – men De ved jo, Hr. Adjunkt!” ”Jeg ved Ingenting – hvormeget har Du læst?” ”Jeg har ikke faaet læst mere end det første Blad i Cyropædien”. ”Ja – det er ilde for Dig, min Gut, adieu”. Examen begyndte. Med bankende Hjerte og vel bevidst sin totale Renonce traadte Eleven frem. Adjunkt M. sad og fingrede i sin Cyropædi. ”Nu skal vi se, hvad Skjæbnen har bestemt for Dig”, sagde han og slog Bogen op. ”Jamen faldt den paa første Side”.
26.06.10
Universitetets emblem
Universitetets emblem beskrivs på profiltorget:
Emblemet viser en sittende ugle over syv fjelltopper, med ordene ”UNIVERSITAS BERGENSIS” skrevet sirkulært i versaler. En tynn sirkel kapsler inn de andre elementene og utgjør emblemets ytre kant.
Emblemet skal kun brukes i svart, grått eller hvitt, aldri i farger[*].
Denna uggla och dessa sju fjäll sätter en respektabel standard att leva upp till för både anställda och studenter. Ugglan är nämligen gudinnan Athenas (Minervas) uggla, sedan antiken en symbol för lärdom.
Den förekommer ofta i moderna akademiska sammanhang; nämnas kan Regius Professor i grekiska vid Cambridge University, som har inte ett emblem utan ett äkta heraldiskt vapen (av de vetenskapligt anställda vid brittiska universitet är endast Cambridges regii professores privilegierade med vapen, dock bara de fem ursprungliga professurerna och inte den i modern historia). Så här ser det ut i förvanskad monokrom form:
[Regius Professor] Of Greke: Per chevron argent and sable, in chief the two Greek letters Α (Alpha) and Ω (Omega) of the second, and in base a “cicado” or grasshopper of the first, on a chief gules, a lion passant guardant or, charged on the side with the letter G sable. Crest: on a wreath “silver and sables,” an owl argent, legs, beak, and ears or. Mantling gules and argent. (Fox-Davies, A Complete Guide to Heraldry, s. 588)
Och de sju fjällen? Jo dei sju fjella anspelar på staden Roms sju kullar[†]– till vilka Norske instituttets Gianicolo inte räknas, inte heller Svenska institutets mer blygsamma Pincio eller ens Vatikanen, då alla dessa höjder under republikansk tid låg utanför staden Rom.
* Utom på studenters tröjor, kaffemuggar, etc., uppenbarligen.†Anspelar på Rom, men syftar till Bergens ”sju berg”, förstås. Enligt uppgift skall det ha varit Holberg som, ”Inspirert av Romas syv høyder, ble ... den første som snakket om «Bergens syv fjell»”.
[Regius Professor] Of Greke: Per chevron argent and sable, in chief the two Greek letters Α (Alpha) and Ω (Omega) of the second, and in base a "cicado" or grasshopper of the first, on a chief gules, a lion passant guardant or, charged on the side with the letter G sable. Crest: on a wreath "silver and sables," an owl argent, legs, beak, and ears or. Mantling gules and argent. (Fox-Davies, A Complete Guide to Heraldry, s. 588)
10.06.10
Mathias Blumenthal: Iustitia Majestata
På jakt efter norsk klassicistisk konst stöter vi på en intressant sida om Bergenkonstnären Mathias Blumenthals (1719–1763) målning Iustitia Majestata, vilken beställdes av Bergens magistrater och enligt uppgift finns i ”Formannskapsbygningen på Rådstuplass”, dvs. Gamle Rådhus där den hänger i bystyresalen (tack till Alf för den upplysningen i kommentarsfältet). Intressant är målningen inte minst för att målaren själv har bifogat en text för att förklara allegorin, vilken delvis återges på eurarchives men mer utförligt i engelsk översättning på förstnämnda sida. Här återges den danska texten från eurarchives:
Først og Øverst er forestillet, den Tre-Eenige Guds Forsyn, ved et aabet Øye, udi Æquilaterisk Triangul Nymbus. Der nede fore er Repræsenteret Justitia Majestata ved en smuk Nymphe med et Majestetisk Ansigt, havende En Kongelig Dansk Krone paa Hovedet udi en Kongelig Dragt og Klædebon, siddende paa en Skye-Throne under et Kongelig Dække etc. samt havende udi den ene Haand et Zepter, og udi den anden Haand En Veye-Skaal, udi hendes Bryst-Smykke sees et bestraalet Øye, Justitia Weye-Skaalen, med samme betegnes i Almindelighed Justitien; ligesom man formedelst Vægt og Veye-Skaal skal finde og erfare alle veyelige Tings sande Vigtighed, ligesaa kan og Justitia, formedelst principier af Guds og Landets Love (hvorpaa Juris prudentia har sin Grund) Veye og overveye samt fraveye Rett fra Urætt.
Zepteret, forestiller en Kongelig Magt og Regiering, og betegner her Justitia Majestata, som er forbunden med Ret og Retfærdighed, og grundet paa Guds frygt og Sandhed.
Det bestraalede Øye, Retfærdigheds Øye forestiller, at samme uden Personernes anseelse alleeniste seer hvad som Rett og u-Rett er; thi Retfærdigheds Øie har af Gud. formedelst Guds frygt og Sandhed, den rette Syns-Krafft at det uforgribelig kan skille Dyder fra U-Dyderne.
Kronen, er et Retfærdigheds Ære-Tegn, thi som Retfærdighed for sig selv er meget Hæderlig og Ærværdig, saa er og bliver den saa meget meere herlig, naar Gudsfrygt og Sandheds Brillianter lyser og skinner udi samme.
Justitia Majestata belønner de goede og bestraffer de onde, enhver efter sin Fortieniste; Een Lands-Fader og øverste Dommer (som er Gudfrygtig og Sandrue) har de Kierligste Absigter, og er meget Genereux og glad, naar hand skal belønne Dyder; Derimot er han meget bedrøvet, naar han skal straffe U-Dyderne.
Saa er og Justitia Majestata, ligesom Centrum Circuli, en Oprindelse og U-ryggelig Fundament til alle andre Subalterne Justicier og Retter. Som Gud, udi dens rette Form Naadelig Opholde!
*
